Vulkaner er og har altid været spændende. Sjældent kan noget trække større overskrifter end vulkaner – især, hvis de er i udbrud. Men hvordan opstår vulkaner og hvor mange vulkaner er der i verden? Hvorfor går de i udbrud og hvor mange aktive vulkaner findes der på jorden i dag. Det og meget mere finder du svaret på her. Så elsker du vulkaner, så finder du her 5 ting, der bestemt er værd at vide om vulkaner.
Hvordan opstår vulkaner
Jorden består af kontinentplader. Disse plader bevæger sig i forhold til hinanden. De enten skubber sig væk fra hinanden eller hen mod hinanden. Når pladerne skubber sig væk fra hinanden opstår der en slags revne, hvor magma fra jordens indre kan stige op igennem. Magma er smeltet stenmasse med en temperatur på 600-1200 grader. Der hvor pladerne skubber sig mod eller hen over hinanden, der finder du nogle af verdens største bjergkæder, vulkaner, gejsere og jordskælv.
Hvor mange vulkaner er der i verden?
Det er svært at sige, hvor mange vulkaner der er i verden. Blot på Australsk territorium findes eksempelvis mere end 100 vulkaner, hvoraf nogle ikke har været i udbrud i flere millioner år. Det siges dog, at der er omkring 1500 aktive vulkaner omkring på jorden i dag. Her tælles det store vulkan-bælte på havets bund ikke med, da det er et umuligt tal at afgøre.
Hvorfor går vulkaner i udbrud?
Vulkaner går i udbrud, når trykket bliver for stort. Kontinentplader flytter sig, dampbobler dannes, aske spyes ud af vulkanens top, svovldampe stiger til luften. Ind i mellem spyes lava og sten flere kilometer op i luften og beboere må evakueres. Gennem tiderne har den konstante bevægelse af kontinentplader og de efterfølgende opbyggede overtryk af lavamasser udslettet hele byer omkring en vulkan. Dette skete fx for indbyggerne i Pompeji i Italien 24. august 79 e.Kr.
Hvor mange aktive vulkaner findes på jorden i dag?
Som tidligere beskrevet findes der omkring 1500 aktive vulkaner på jorden i dag, men tallet er ikke at sige med sikkerhed. Der er desuden et stort antal ikke aktive, der har ligget i dvale i millioner af år. Det kan være svært at sige præcis, hvor mange der er, da der konstant er mulighed for dannelse af disse nye naturfænomener.
Hvad er hotspot vulkaner?
Hotspot er et udtryk, der bruges indenfor fagterminologi omkring en vulkan og dens beliggenhed. Her er der tale om, hvor aktiv undergrunden er og hvor stor risiko, der er for, at disse vulkaner vil gå af. De kategoriseres efter farve, hvor rød er i den farlige kategori. Her er der så stor aktivitet, at sten smelter og bliver til det såkaldte magma. Det er så at sige steder, hvor temperaturen er meget høj i forhold til det omkringliggende område. En vulkan som den italienske Etna er et godt eksempel på en vulkan i et hotspot område. Hotspot eller ej – vulkaner er og bliver spændende at læse om, iagttage og beundre.