Solbadning, selvbruner, solarie og spraytan – der findes mange metoder for at opnå den perfekte brune kulør. Men hvor mange danskere i dag lægger en indsats i at være solbrune året rundt, var det indtil midten af 1800-tallet bestemt ikke noget statussymbol at være brun – tværtimod var det sejt at være bleg.
Symbolet i den blege hud
Før industrialiseringen i midten af 18-tallet symboliserede den blege hud magt og rigdom. Da størstedelen af Danmarks befolkning var enten bønder eller herremænd, viste man med sin blege hud, at man var fin og rig nok til ikke at arbejde i marken, hvor solens stråler havde magt dagen lang.
Når aristokratiet skulle opholde sig udendørs sørgede man derfor for at søge skygge under træer eller dertil opstillede pavilloner. Især for adelige kvinder var det et stort statussymbol at spadsere i parken med en paraply som solbeskyttelse. Indtil midten af 1800-tallet var en paraply nemlig en meget kostbar genstand, der kun var de færreste forundt.
Kulør blev et tegn på sundhed
Med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet skete der flere ting, der ændrede opfattelsen af hudfarve som en social markør.
For det første rykkede en stor del af befolkning indendørs for at arbejde. En fabriksarbejder måtte arbejde fra tidligt til sent 6 dage om ugen i en ofte mørk og støvet fabrikshal, og han fik derfor ikke meget at se og mærke til solen. Om end det ikke var særlig sundt for fabriksarbejderen at være “indespærret” dagen lang, var det altså ikke længere kun aristokratiet, der kunne “prale” med en bleg hud.
For det andet blev der med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet indført en række politiske reformer. Arbejdsklassen fik endelig en ugentlig fridag om søndagen, og samtidig med erkendelsen af, at alle mennesker har brug for at holde fri, nåede lægevidenskaben frem til den konklusion, at motion, frisk luft og det D-vitamin, man får fra solens stråler, faktisk var utrolig sundt og givende for kroppen.
Det blev moderne at flytte livet ud i naturen, og når vejret ellers tillod det, blev de tiltrængte søndagsfri brugt på skovture og fysisk udfoldelse i skov og på strand.
Normerne for velstand blev vendt
På ganske få år blev der altså vendt fuldstændig op og ned på opfattelsen af, hvilken kulør der skulle symbolisere både tidsmæssig- og økonomisk overskud. Ved at være solbrændt kunne man pludselig signalere, at man havde råd og overskud til at holde fri og nyde det gode vejr.
Det at være brun er stadig på mange måder er vigtig social markør blandt danskerne. Mange kigger med misundelige øjne på folk, der efter 14 dages charterferie kommer hjem med en brun farve, der er næsten umulig at opnå med den danske sommer, og det er altså ikke unormalt at bruge tid og penge på at snyde sig til en lækker brun kulør året rundt.
