Farver spiller en stor rolle i udvikling af app

Farver kan mere end blot at sætte kulør på tilværelsen. Farver kan skabe forskellige steminger og følelser hos de fleste af os mennesker. Det er derfor også meget logisk, at produktudviklere altid tænker farver ind i helheden, når et nyt produkt skal se dagens lys. Uanset om vi her taler udvikling af et fysisk produkt eller udvikling af app har valg af farver stor betydning for, hvad produktet signalerer og hvem produktet vil henvende sig til.

Send de rigtige budskaber 

Forestil dig f.eks. en app, der vil fortælle dig om gode tilbud fra en butik. Hvis en sådan app udelukkende var i sort/hvid farve, ville du sikkert ikke blive inspireret til at købe ret mange af tilbudende. Har app’en derimod en gennemgåede gul farve får de fleste mennesker en opfattelse af, at der her må være tale om nogle rigtig gode tilbud. 

Man kan også forestille sig at en app, der vil inspirere mennesker til at bosætte sig ved havet og finde indre ro og lykke, ville miste lidt af sin indvirkning, hvis den mest fremtrædne farve i app’en var pink fremfor blå, der netop symboliserer havet og ro.    

For børn understøtter farverne udvikling og læring

For børn er verden et stort og forunderligt sted, der skal sanses og opleves, og farver kan hjælpe børnene med at definere de mange indtryk, der dannes. Ifølge forfatter og psykolog Birgitte Hultberg repræsenterer forskellige farver helt konkret forskellige følelser og færdigheder for barnet: F.eks. kan gul være med til at udvikle de kommunikative evner, rød kan fremme målrettethed og blå kan skabe struktur. Læs mere om farvers indvirkning på børn her: https://www.alt.dk/boern/farveekspert-et-barn-kan-vaere-utilpas-og-skrigende-hvis-det-har-en-forkert-farve-toej-paa

Sidder man derfor som appudvikler og skal udvikle en app, der kan hjælpe de mindste børn til at lære nye ord, kan man med fordel tænke den gule farve ind i billedet. Er formålet med app’en derimod at lære børn i folkeskolen om geometriske former, er det nærmere den blå farve, der med fordel kan være den fremtrædne. 

App eller abstrakt maleri

Midt i udvikling af app skal man som udvikler dog ikke tro, at man også skal være den næste Picasso. Farver har en positiv indvirkning på børn i visse mængder, men det hele kan selvfølgelig også hurtigt blive en stor palet af farver, der forvirrer mere end de gavner. En god rettesnor er at fokusere på 2-3 fremtrædne farver (heriblandt farven/farverne der understøtter formålet med app’en) og holde resten i nedtonede nuancer.   

Farver er altså ikke bare en nuanceforskel men et effektivt redskab til brug i udvikling af app, og man kan som appudvikler med fordel være særligt opmærksom på, hvad de forskellige farver symboliserer for modtageren.