Engang var vinterjakker udelukkende funktionelle. De var mere eller mindre fritaget for modehensyn. Bare de kunne holde os tør og varm, så var det fint. Vinterjakker var også tunge og posede og opbevaringen var en kunst. Gjorde man det ikke korrekt, blev de ædt af møl, fordi de størstedels var lavet af dyrepels. Sådan er det heldigvis ikke længere i dag.
Nu kan du finde vinterjakker i alle mulige stilarter, til både damer, herrer og børn. Fra haute couture til kinesisk discount. Vinterjakke bliver i dag designet for både funktion og æstetik. Og tak for det.
Nu kan du altså sagtens finde en vinterjakke der passer til din personlighed. En jakke du ikke bare kan holde ud at gå med, men som fremhæver de bedste træk i din figur.
Men husk også funktionen.
Find den rigtige jakke til dine behov
Funktionen betyder at din vinterjakke gør det den skal under de omstændigheder du vil bruge den i. Der er forskel om du bruger en vinterjakke til power shopping på strøget eller til en tur med hundeslæde på Grønland. Vinterjakken skal holde dig tør og varm. Den skal forhindre at du kommer til at fryse, selvfølgelig. Men den må heller ikke være så varm at du ønsker at flå den af dig i desperation. Den skal være tilpas funktionel.
Det er ikke nødvendigvis så nemt at have styr på som man skulle tro. North Face fx laver vinterjakker til verdens meste ekstreme miljøer, polarekspeditioner og Himalaya bjergbestigninger. Men de laver også jakker til vinterbrug i storbyen. Samme med mange andre kendte mærker. Ofte ligner disse jakker endda hinanden til forveksling. Fordi i dag, vil man helst også se godt ud når man står på toppen af Mount Everest, ikke?
Men du bliver nok ikke særlig glad for en vinterjakke der kan holde dig varm i minus 70 grader, når temperaturen er + 5. Kig derfor på de tekniske informationer når du køber en vinterjakke online. I en offline butik, spørg ekspedienten hvad jakken er lavet til.
Sådan plejer du din vinterjakke
Vinterjakker bliver i dag lavet af mange forskellige materialer. De dyreste og mest robuste materialer som Goretex og Cordura, kræver en anden behandling end en softshell jakke. Generelt skal alle vinterjakker imprægneres for at være vandtætte. Kun de billigste vinterjakker er 100% vandtætte uden imprægnering. Det betyder nemlig at de ikke kan ånde.
En vinterjakke af ikke åndbart materiale bliver du ikke glad for, i længden. Det betyder nemlig at den fugt som kroppen afgiver hele tiden ikke kan slippe ud. Den bliver samlet op af foret, som med tiden bliver vådt. Og så er jakken ikke rar at have på, og varm er den heller ikke mere.
Mht. rensning så kan alle vinterjakker vaskes. Men ikke alle kan vaskes i vaskemaskinen. Det skal du altid tjekke inden du smider den i maskinen. Du risikerer at foret bliver kværnet og jakken mister både form og funktion. Du skal altid bruge flydende vaskemiddel, ikke pulver.
Og husk at imprægnere den efter vask.